The_Danish_North_Sea-2_original-v2.jpg

Om mig

Hvem er jeg? Hvorfor arbejder jeg som psykoterapeut? Hvordan er jeg kommet her til?

Mika Røsholt

Mika Røsholt

Mika Røsholt

Efter endt gymnasium flyttede jeg til storbyen. Livet skulle leves, alt kunne lade sig gøre, jeg følte mig urørlig. Et sekund en oktober aften vendte op og ned på alt. Jeg var involveret i en voldsom trafikulykke. Jeg knuste begge mine lår, ribben og kraveben. Jeg fik hjernerystelse, piskesmæld, og mine tænder røg ud, min kæreste og kammerat døde, jeg lå på intensiv, og kampen om at komme tilbage til livet og dermed mig selv, kunne gå i gang. Men hvordan?

Kroppen var i smerte og skulle hele. Mit hjerte var knust og sorgen stor, lægerne sagde, at jeg nok kom til at gå normalt igen, men løbe vil der ikke blive noget af.
I 12 år levede jeg i daglig smerte, jeg prøvede alverdens behandlinger, men smerterne gik aldrig væk. Særligt mit piskesmæld holdt smerter i nakke, ryg og hovedpine intakt.
En dag fik jeg en behandling med metasundhed og tankefeltterapi. Jeg gennemlevede min ulykke i mange forskellige følelser, og da jeg gik fra behandlingen, var mine smerter væk. Men kunne det passe?
Det tog mig 8 måneder, før jeg fuldt ud var overbevist om, at mine smerter ikke kom igen, at min krop var fri. Jeg fik ekstra lyst til livet.
Jeg begyndte at løbetræne meget stille og roligt. Det var fedt, jeg blev bidt af det. Med kyndig vejledning trænede jeg op til at løbe et halvmarathon. Efter mange måneders træning var dagen kommet, jeg stod ved startlinjen og skulle løbe 21,1 km. Jeg var nervøs.
Efter 2 vilde timer krydsede jeg målstregen badet i glædestårer, jeg gjorde det! Jeg havde endelig rejst mig.

Hermed havde jeg vist mig selv og hele verden, hvad jeg kunne præstere trods alle odds var i mod mig. Jeg følte, at jeg kunne erobre hele verden.

Herefter begyndte de næste lag at vise sig. Angsten blev tydelig depression tog over. Jeg gik i intens forløsende terapi over flere år. Følelsen af at være alene, ikke kunne mærke mig selv og føle at jeg ikke eksisterede var stor. Mange traumer blev forløst både i mine generation, på dybt celleplan og før fødsel og selvfølgelig dukkede min ulykke op igen og igen. I nye vinkler, nye følelser, nye fornemmelser, den var på en måde katalysator for, at jeg kunne komme dybere ned i traumet og ind i mig selv.

I dag kan jeg mærke hele min krop, mit hjerte, min kærlighed, min styrke og hvem jeg er. Følelsen af ensomhed er fyldt op med kærlighed til mig selv, det er vidunderligt, men hvor stopper jeg tit op og mærker taknemmelighed over, at jeg endelig er kommet hjem - hjem til mig selv.

 


Erhvervserfaring

Trivsel har altid været mit største fokus både i mit arbejde som lærer i den danske folkeskole, i mit arbejde i et erhvervspsykologisk konsulent hus og som leder af et asylcenter. Som Reg. Psykoterapeut fortsætter det fokus, hvadenden det drejer sig om et individuelt forløb eller et team

Stress og mistrivsel er desværre fortsat stigende i vores samfund og jeg har en dyb tro på, at det kan ændres. Det skal være sådan, at man kan have et arbejdsliv og privatliv, hvor der er ro på kroppen og mere overskud.

Jeg tror på, at vi altid kan finde lyset i mørket, selvom det føles helt uden for rækkevidde. Nogle gange står vi steder i livet, hvor vi har brug for hjælp til at finde det lys og dermed komme nærmere os selv. Det er min fornemmeste opgave at guide dig derind og det er med stor ydmyghed, at jeg tager imod din tillid til, at jeg må hjælpe dig på vej. Sammen finder vi roden og forløser den, så du kan være fri og stå stærkt i dig selv. Og jeg garanterer dig, der er en vej, den gør muligvis ondt, men kun du kan komme igennem den.

Uddannelse

  • Certificering Talenttest konsulent TT38

  • Advanceret træning i transbiologisk traumeterapi

  • Reg. Psykoterapeut. 4 årig uddannelse ved Mygind Institute nuværende STPT (Skolen for traumeforløsende psykoterapi) Jeg får løbende egenterapi og supervision og er medlem hos Fadp.

  • Certificeret Transbiologisk traumeterapeut

  • Certificeret Tankefeltterapeut

  • Certificeret Metasundhed practitioner

  • Kognitiv Coach

  • Diplomuddannelse gruppe- og organisationspsykologi

  • Folkeskolelærer uddannet